Der er ikke noget bedre end frisk luft, blandet med duften af affyret krudt!
Onsdag den 1. april starter vi udenfor. Så i stedet for kælderen, skal du nu finde ud på vores skydebane på Holten. (Kragelundvej 4B, 7442 Engesvang.)

Der er ikke noget bedre end frisk luft, blandet med duften af affyret krudt!
Onsdag den 1. april starter vi udenfor. Så i stedet for kælderen, skal du nu finde ud på vores skydebane på Holten. (Kragelundvej 4B, 7442 Engesvang.)

Husk at sætte X i kalenderen lørdag den 21. marts, hvor vi har arbejdsdag i klubben.
Det er dagen, hvor vi skal have gjort klar til sæsonen, have lavet lidt småreparationer og have lavet noget finish i klubhuset på Holten.
Desuden skal vi også have lavet et opbevaringsrum til IPSCremedier og have påbegyndt opbygningen af boksen.
Hvis vi er nok personer skal skydekælderen også have en kærlig hånd.
Vi håber at se mange medlemmer fra nær og fjern til denne arbejdsdag, hvor hyggen også er en del af dagen. Meld gerne tilbage, hvis du har tid og lyst til, at være et aktivt medlem af Engesvang Skyttekreds og hjælpe til denne dag.
Vi starter dagen med rundstykker kl. 8.00, men det er ok, at støde til lidt senere, hvis det passer bedre.Vi kickstarter grillen ved middagstid.
Vel mødt;-)
Den 19. februar holder vi generalforsamling. Det er som sædvanligt i lokalet over skydekælderen. Tidspunktet er kl. 19:00.
Kontigent skal være betalt, senest den 18/2 2015
Det beløb du skal overføre, finder du ud af ved at finde dig selv i følgende 2 kategorier:
Selvom vi normalt skyder HVER onsdag så gør vi en undtagelse når juleaften og nytårsaften falder på onsdage 🙂
Derfor holder vi juleafslutning onsdag den 17. december, hvor vi serverer gløgg og æbleskiver nede i kælderen.
Det er jo en dejlig jul med både IPSC-stævne på vores udendørsbane den 28., og så er vi jo også en flok som skal afsted den 29. til den årlige jule-terrænskydning i Ulfborg.
Hvis du ikke er typen som ynder at fryse fingrene mens du skyder, så er vi klar igen den 7. januar nede i kælderen.
God jul og godt nytår!
Denne dag med -3 grader blev det alligevel for koldt. Det var ellers en herlig onsdag på en fuldmåne-belyst bane. Men når man sidder og slås om at få lov til at holde fast i kagefadet med den nybagte kage, for at få lov til at varme fingrene… så er det vist på tide at gå indenfor.
Derfor starter vi op indenfor fra onsdag den 10. december.
Husk at indendørsbanen ikke kan tåle de FMJ-projektiler som mange af os har skudt med udendørs i år. Så du må ha mulvarpen op af baglommen og smide penge efter nogle “bløde” projektiler, som bl.a. sælges i klubben.
Det er lidt som om at hver person man spørger har sin egen ide til hvordan man skyder mest korrekt. Begynder man lidt research så vil man opdage at der er ret meget at læse og lære om dette emne. Læs videre her for en super hurtig kvikguide.
Den 27. september 2014 holder vi åbent hus.
Alle er velkomne. Det vil være muligt at prøve at skyde standardskydning og terrænskydning.
Standardskydning er skydning på normale skydeskiver.
Her er præcision den vigtigste faktor.
Terrænskydning er skydning på forskellige typer skiver på varierende afstand.
Målene er sværere, og alle skud skal skydes inden for begrænset tid.
Derudover vil det være muligt at se IPSC-sportsskydning.
IPSC er dynamisk skydning hvor bevægelse, præcision og hurtighed kombineres. En spændende sport, som du her har muligheden for at se på nært hold. At skyde IPSC kræver licens, så det kan vi desværre ikke tilbyde til publikum at prøve. Men vi garanterer at det nok skal være spændende at se på.
Adressen er:
Kragelundvej 4B
7442 Engesvang
Efter dagen vil der være spisning for medlemmer af Engesvang Skyttekreds.
Vi har været medlemslisten igennem. Der er enkelte som har glemt at betale kontingent, men som samtidig har våben registreret gennem foreningen. Derudover mangler vi en del fødselsdatoer for at kunne søge tilskud ved kommunen næste år.
Vi har forsøgt at kontakte de pågældende, men det er ikke nemt da de få, som vi mangler at få fat på, åbenbart har skiftet telefon og adresse siden listen blev opdateret.
Derfor, hvis du har våben som du har registeret gennem foreningen, og du ikke helt lige kan huske om du har betalt kontigent, eller det er meget længe siden du var forbi foreningen, så kontakt formand Per Jeppesen på telefon: 22 15 37 86 eller email: mail@engesvangskyttekreds.dk
Hvis ikke det kommer på plads så vanker der snart en SKV5, og da vi ikke kan sende forvarsel, så opdager de pågældende det nok først når politiet står udenfor og banker på…
Vejret viste sig fra sin gode side og med det flotte store antal fremmødte fik vi lavet rigtig mange opgaver. Over 20 mænd/kvinder/børn dukkede op, så vi nåede:
Fjernelse af sten, hylstre og andet skidt fra banen.
Fjernelse af bly fra volden de udsatte steder og nyt sand lagt på.En grundig rengøring indenfor. Nu kan man se ud af ruderne 🙂
Etablering af en plads til affaldscontainer.
Etablering af en ny trappe op til flagstang.
Vildnisset på banen blev fjernet.
Hegnet omkring banen blev sat i stand og skiltningen forbedret.
Taget over pistolanlægget blev fjernet. Vi mangler dog nogle nye plader at sætte op.
Tak til alle hjælpere, det er vist nogle år siden banen har været i så fin stand!
Så er det tid til forårets arbejdsdag!
Vi starter kl 9.00 lørdag den 31. maj. Der er mange forskellige opgaver denne gang:
Umiddelbart kan vi se at vi kommer til at skulle bruge følgende:
Kort sagt, der er brug for alle.. lige meget hvor uduelig en havemand/håndværker/rengøringskone du føler du er 😉
Har du våben på SKV2 er dette tilmed muligheden for at slippe med halvt kontingent.
Vel mødt!