Så er det tid til forårets arbejdsdag!
Vi starter kl 9.00 lørdag den 31. maj. Der er mange forskellige opgaver denne gang:
- Vi skal have gravet bly ud af volden og smidt nyt sand på. Det er et krav for at vi kan få godkendt banen næste gang.
- Vi skal have fjernet sten fra banen. En del sten er “vokset op” af jorden og skal fjernes så vi ikke risikerer at få projektiler som flyver forkerte steder hen. Dette er ligeledes et krav for godkendelse.
- Hegnet skal kontrolleres og repareres lidt. Vi skal også have tegnet skiltene op, og måske flytte dem lidt så de bliver nemmere at læse for de forbipasserende.
- Der skal nyt tag på vendemålenes halvtag. Det gamle er skudt i smadder og det der var tilbage før vinteren er blæst væk nu.
- Der skal fjernes ukrudt og generelt ryddes lidt op. Bla. skal den gamle metalskorsten ude på parkeringspladsen fjernes så den ikke ligger der og roder.
- Dertil er der måske planer om lidt malearbejde, og masser af andre småting.
- Måske etablering af mere strøm ude i enderne af bygningen.
- Måske etablering af et lagerrum til IPSC-udstyr og lign.
Umiddelbart kan vi se at vi kommer til at skulle bruge følgende:
- Trailere til at køre skrald væk på.
- Evt. trillebøre til sand.
- Et pælebor til reparation af hegnet.
- Alt i rundsave, skruemaskiner, etc.
Kort sagt, der er brug for alle.. lige meget hvor uduelig en havemand/håndværker/rengøringskone du føler du er 😉
Har du våben på SKV2 er dette tilmed muligheden for at slippe med halvt kontingent.
Vel mødt!
Jeg vil gerne komme, jeg vil også gerne melde mig ind? Mangler kontakt oplysninger på en evt kasserer eller anden form for kommision. Vil gerne igang med at skyde IPSC, har mine VBN registreret i Oksbøl Militære Idræts forening
TVD
40933769