Engesvangskytte til Europamesterskab

Engesvang Skyttekreds er repræsenteret ved EM i IPSC 2.-8. oktober 2016 i Ungarn ved 51 årige Ole Kildegaard Mortensen, som skyder i senior revolver division.

Racegun og backup-gun er Smith & Wesson model 625 i kaliber .45.

oleehcklar

Ammunitionsforbruget er siden januar rendt op i ca. 12.000 stk. .45’er og en god slat 9 mm, der er fyret af ved minimum 3 ugentlige træninger. Derudover kommer 1-2 gange styrketræning samt cykelture med familiens to jagthunde.

På den civile front er Ole gift og er far til to mindre børn. Den store mængde træning kunne ikke lade sig gøre, hvis opbakningen på hjemmefronten ikke er de 150%, som EM skytten udtaler om sit bagland.

Til daglig udføres jobbet som kørende repræsentant/reparatør for en grossistvirksomhed indenfor tøj og motionsudstyr.

Ole har tidligere boet 5 år i Australien og arbejdet som rejsemontør i et farmaceutisk firma.

Af tidligere sportsgrene kan nævnes styrketræning og golf på divisionsniveau. Fritidsinteresserne omhandler også motorcykler og en passion for jagt.

EM er sat til 460 skud (minimum) og der skal skydes 24 stages. Det foregår over 5 skydedage.

Ole skal skyde på squad 6 og har skyttenummer 843. På nettet kan EM følges på http://www.ipscmatches.org/2016ehc/

Følgende sponsorer støtter vores klubkammerat: www.shop.ahlarsen.dk og www.sonos.dk

Held og lykke skal lyde fra klubben trods en nyligt opstået knæskade;-)

Dette indlæg blev udgivet i IPSC. Bogmærk permalinket.