Historie

Engesvang Skyttekreds har eksisteret i mange år, vi kan datere den tilbage til 1897.

Den 10/4 1967 blev det i Engesvang Sogneråd vedtaget, at Skydeklubben kunne leje området med den daværende skydebane i 49 år. Skydebanen lå dengang så man skød fra Holten, og ind mod byen i retning mod Kirken.

I slutningen af 70’erne brændte foreningens klubhus ned, og i 1982 blev de nuværende bygninger bygget. I samme omgang blev skydebanen vendt så banerne kom til at ligge sydøst for klubhuset.

Klubben har gennem tiderne ændret sig. I 80’erne var der et omfattende sammenhold mellem de omkringliggende skytteforeninger. Man tog på besøg hos hinanden og deltog i mange stævner året rundt. I slut 90’erne og ind i 00’erne var en roligere periode, hvor flere andre skytteforeninger lukkede pga. manglede medlemstal. Kragelund blev bl.a. slået sammen med Engesvang.

I de senere år har medlemstallet igen været stigende, og foreningen har genoptaget de gamle traditioner med at tage til skydestævner rundt om i landet. Det er også blevet til et par enkelte stævner i Engesvang. Engesvang skyttekreds er nu er på landkortet igen, med flere danmarksmestre blandt sine medlemmer.

På banerne afholdes ligeledes kommunale arrangementer, bla. Ikast Brande i Bevægelse, og Aktiv Sommer, hvor unge og andre interesserede kan komme og forsøge sig med skydesporten.